Blæste henad landevej: Kørte 120

Foto: René Lind

Politiets automatiske fartkontrol fangede tirsdag aften i Nykøbing Falster en travl bilist med 120 km/t på en strækning, hvor det tilladte er 80.

En bilist på landevejen Gaabensevej ved Bruntofte i Nykøbing Falster lod sig tilsyneladende ikke påvirke af faren for glatføre tirsdag aften.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Bilisten valgte i hvert fald at træde speederen i bund og passere vejen med 120 km/t, hvor det ellers kun er tilladt at køre 80 km/t.

Det afslørede politiets automatiske trafikkontrol, der tirsdag var opstillet ved Gaabensevej fra klokken 16:00 til 21:45.   

Hans vovemod koster ham et klip i kortet, og udover ham måtte en anden bilist også have kortet klippet. Politiets hastighedskontrol blitzede i alt 53 bilister på stedet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App