Det vi har sammen

Blær dig med madevnerne

Foto: TV ØST

Danmarks nye fritidskanal, TV 2 Fri, søger deltagere, der kan diske op med Danmarks bedste livret.

 

Får du altid ros for dine frikadeller, fordi de smager endnu bedre end din mors? Har du et bud på, hvordan gule ærter kan piftes op, så selv børnene vil spise dem? Har du selv udtænkt opskriften på det, der bare må være Danmarks bedste livret? Er der en ret fra din hjemegn, du er bange for vil gå i glemmebogen?

Så er det måske dig, der skal være deltager i et nyt tv-program.

Fra hotdogs til hors d'oevre

Madentusiasterne Søren Gericke, Irene Mai og Claus Holm rejser landet rundt for at finde den bedste livret. Søndag 5. maj går Danmarks nye fritidskanal, TV 2 Fri, i luften med en lang række nye danske og udenlandske programmer.

Et af de nye programmer handler om at kåre danskernes bedste livret, og alle er velkomne til at være med - uanset om det er hotdog eller hors d'oeuvre, man vil servere og præsentere som Danmarks bedste livret.

Anekdoter og opskrifter

Det er produktionsselskabet Mastiff A/S, som blandt andet producer ”Vild med dans”, der lige nu søger deltagere til programserien ”Danmarks bedste livret”, som sendes senere på året på TV 2 Fri. I programserien rejser dommerne og madentusiasterne Søren Gericke, Irene Mai og Claus Holm rundt til forskellige landsdele og 5 byer i jagten på Danmarks bedste livret.

I hvert program smager de sig gennem danskernes livretter, de møder andre madglade danskere og hører historier fra byerne samt anekdoter om opskrifter og råvarer. Danskerne er sammen med dommerne med til at udvælge de favoritretter, som skal dyste i en storslået landsfinale i Gilleleje lørdag 29. juni, hvor Danmarks bedste livret skal kåres.

Casting i Nykøbing Sj.

De 5 byer, som dommerne kommer til, er Nykøbing Sjælland (lørdag 25. maj), Svaneke (lørdag 1. juni), Svendborg (søndag 9. juni), Ebeltoft (lørdag 15. juni) og Sæby (lørdag 22. juni).

Mastiff A/S og TV 2 Fri inviterer alle, der bor i regionerne, til at lægge vejen forbi - så længe man blot medbringer en enkelt portion af sin livret til de sultne eksperter. De vil smage, nyde og bedømme netop din ret. 6 heldige finalister bliver udvalgt og skal videre til finalen i byen senere samme dag.

Her skal de kokkerere deres ret til de fremmødte tilskuere - gerne med hjælp fra familie og venner – hvorefter dommerne og tilskuerne beslutter sig for, hvilken ret der skal repræsentere byen i landsfinalen.

Sådan tilmelder du dig

Du kan melde dig til konkurrencen ved at sende en mail til livretten@mastifftv.dk. I mailen skal du skrive navn, alder, adresse, kontaktoplysninger og i hvilken by, du melder dig til. Fortæl desuden lidt om dig selv, hvilken ret du medbringer, og hvorfor du har valgt netop denne ret.

Hvis du har nogle spørgsmål, kan du ringe til casteren på Mastiff A/S på tlf. 27 53 03 02.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App