Black Cobra udvider

Regionens bedst kendte indvandrerbande ser ud til at blive internationale.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Indvandrerbander fra bl.a. Danmark kan være på vej til at etablere sig internationalt, og derfor udtrykker flere
europæiske politimyndigheder frygt for, at banderne får afdelinger i flere lande, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag.

Mens politiet i årevis har arbejdet sammen om bekæmpelse af kriminelle rockergrupper, der har afdelinger i hele verden, er det nu nødvendigt at gøre det samme mod indvandrerbanderne.

- Vi har set, at Black Cobra fra Danmark har etableret sig i Sverige, og vi ved også, at de danske indvandrerbander via deres kriminalitet har kontakter i en række lande. Rockerbanderne har i årevis arbejdet sammen på tværs af landegrænser, og vores vurdering er, at det nu er nødvendigt at se på indvandrerbanderne på samme måde, siger Kim Kliver, chef for Rigspolitiets Nationale Efterforsknings Center, NEC.

Ved et møde i Tyskland i sidste uge, der fandt sted på initiativ fra Rigspolitiet, og som havde deltagelse af Europol-landene samt det amerikanske ATF, der har stor erfaring med bekæmpelse af rocker- og gadebander, blev det diskuteret, hvordan man skal imødegå truslen på internationalt plan.

- Vi er bekymret for spredningen af vold begået af organiserede bander rundt omkring i Europa. Derfor er det nødvendigt med overvågning og efterforskning både nationalt og internationalt, siger Rob Wainwright, direktør for det europæiske politisamarbejde,
Europol.


Nyhedsoverblik