Blå blok får baghjul

Det kommende folketingsvalg tegner ikke godt for regeringspartiet Venstre og dets allierede i den sjællandske storkreds.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det kommende folketingsvalg tegner til at blive en katastrofe for Venstre i den sjællandske storkreds, skriver P4 Sjælland.

Valgforskeren Søren Risbjerg Thomsen har lavet beregninger for Altinget.dk, og de viser altså, at Venstre kun ville få seks mandater, hvis der var valg i morgen.

Og Dansk Folkeparti må også indstille sig på tilbagegang, også selvom stemmemagneten Pia Kjærsgaard opstiller i Kalundborg. Men Troels Christensen, der står til at få det sjette og sidste mandat tror ikke, det går så galt:

- Det kan jeg simpelthen ikke tro - i det mindste håber jeg at få det samme stemmetal som sidst, siger han til P4 Sjælland.

Helt så sort ser det til gengæld ikke ud for de konservative. Ifølge beregningerne vil partiet fastholde sine to mandater, stik mod de fleste tidligere målinger.

Valgets helt store vindere ser ud til at blive de radikale. Partiet får to mandater , som er en fordobling i forhold til sidste valg.


Nyhedsoverblik