Biskop kritiserer folkeskolen

Folkeskolen har spillet fallit, når det kommer til kristendomsundervisning, mener biskop i Roskilde Jan Lindhardt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det er de færreste, der efterhånden ved, hvorfor vi holder pinse. Folk ved bare, at de har fri - ikke hvorfor. Og det er uheldigt, siger han til DAGBLADET Roskilde.

Og Jan Lindhardt mener, at årsagen skal findes i folkeskolen.

- Folkeskolen er stået af kristendomsundervisningen, og eleverne får ikke længere en basisviden om kristendommen, mener biskop Jan Lindhardt.

Biskoppen understreger, at det ikke handler om, at folkeskolen skal forkynde kristendommen.

Biskoppen mener også, at det er forkert, at nogle elever kan fritages fra faget kristendom på baggrund af for eksempel deres tro.

- Det er noget pjat, at man kan fritages. Hvis du boede i Istanbul, skulle du jo også undervises i islam. Og de skal jo også lære historie og matematik, og så skal de selvfølgelig også lære om kristendommen, siger han.

 


Nyhedsoverblik