Det vi har sammen

Birgittes guide til punktslankning

Foto: TV ØST

Har du "ømme" punkter på kroppen med lidt for solid polstring? Så er der heldigvis løsninger at hente. Birgitte Nymanns giver gode råd til vores deltagere.

Hofter, sidehåndtag og mave. Vores tre kvindelige Lev Livet-deltagere ved godt, hvor deres problemområder er. Men det er slet ikke umuligt at slanke sig bestemte steder på kroppen. Birgitte Nymann fortæller her, hvordan man gør:

"Håndtag"
Mange mennesker - både mænd og kvinder - har problemer med for de berygtede håndtag i siden. Den største del af årsagen er, at man spiser for meget kulhydrat i forhold til protein og fedt. Der er forskel på, hvor mange kulhydrater, en person skal have. Mange mennesker indtager især for meget sukker og hvedemel, og det sætter sig altså på sidebenene. Så ud med sukker og hvedemel og sørg for at balancere blodsukkeret rigtig godt henover dagen. 

Mavefedt
Stress og dårlig søvn er nogle af faktorer, der giver mest mavefedt. Sørg for at have et stabilt søvnmønster og få nok søvn. Men vær også obs på, at for mange negative tanker om ens krop, og hvordan den ser ud, er skidt. Begynd i stedet at tænke gode tanker om din krop - det fjerner en del stress. Og så gør det sig i øvrigt også gældende at man undgår for mange kulhydrater, og at man holder et stabilt blodsukker dagen igennem.

Hofterne
Nogle kvinder har kun for meget fedt på hofterne. Af samme grund vil de ikke gå på slankekur. Man man faktisk komme af med fedt netop her, hvis man undgår at påvirke det kvindelige kønshormon østrogen så meget. For eksempel indtager vi for meget plastik. En del af den mad, vi indtager, har ofte først været i berøring med plastik. Det kan give en østrogenlignende effekt i kroppen, og det er blandt andet derfor vi ser piger, der går meget tidligt i puberteten. Så fjern så meget plastik som muligt fra hverdagen, hvis du vil slanke dine hofter.

Og så er der soya-produkter. Mange tror, at soya er enormt sundt. Det er det også, men for de fleste kun i ganske små mængder. Soya har nemlig også en østrogenlignende effekt. Faktisk er det kun kvinder i overgangsalderen, der har gavn af at spise det i større mængder.

Sidst, men ikke mindst skal du igen huske at balancere dit blodsukker.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App