Billig ferie-mobil

Det kan gå hen og blive en dyr fornøjelse at holde sig i kontakt med dem derhjemme, når sommerferien holdes i udlandet. Men nu er der håb i sigte for mobilglade danskere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En ny række firmaer gør det allerede nu væsentligt billigere at ringe hjem fra udlandet. Ifølge firmaerne selv kan der spares op til 76 procent på mobilregningen. 

- Det lyder godt, for det er alt for dyrt nu. Jeg har prøvet at ringe hjem fra Italien en gang. Det kostede 100 kroner for fem minutter, og det overraskede mig, siger Susanne Larsen.    

Hun ser frem til at kunne ringe billigere hjem fra udlandet i fremtiden.  

Med den nye teknik kan mobilkunder spare på opkaldsafgiften. De nye selskaber vender så at sige opkaldet rundt. I stedet for at fortage et opkald, sender selskabet det ønskede nummer videre til kunderne.  

- Det er sådan, besparelsen opnås. Kunderne modtager et opkald i stedet for selv at foretage et. Det er meget billigere, forklare Martin Schnack, Direktør i Sitelmo.         

Teknologien fungerer allerede nu. Men du skal være tilmeldt hos et af de selskaber der tilbyder den nye teknologi. Se mere på:

www.sitelmo.com

www.talk4less.dk 


Nyhedsoverblik