Billig benzin trak masser af biler til

Der var kø ved den nye UnoX tankstation i Nykøbing Falster fredag eftermiddag, hvor der var benzin og diesel til bare 5,99 kroner per liter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis du undrede dig over kø omkring krydset mellem Gaabensevej og Nordensvej i det nordlige Nykøbing Falster fredag eftermiddag, så var det bare fordi, der var billig benzin.

UnoX åbnede ny tankstation ved den nye Rema1000, og benzin- og dieselpriser på 5,99 kroner trak adskillige bilister til.

- Jeg har siddet her i 20 minutter. Der er jo billig benzin. Det skal man da have, siger Christian Clausen fra Nykøbing Falster.

Åbningstilbuddet gælder fra klokken 14 til klokken 17.30.


Nyhedsoverblik