Billetsalg i Nakskov og Maribo lukker

Foto: TV ØST

De nye rejsekort-automater skal erstatte personlig betjening på Lollandsbanens stationer i Nakskov og Maribo.

Bestyrelsen for Regionstog har besluttet at nedlægge billetsalget på stationerne i Nakskov og Maribo. Syv medarbejdere mister jobbet. Det skriver folketidende.dk.

Baggrunden for beslutningen er, at Rejsekort er indført på Lollandsbanen og senere blive hele landets billetsystem.

 

Regionstogs administrerende direktør, Jens Arne Jensen, erkender, at der vil nok være en del af Lollandsbanens passagerer, ikke mindst blandt de ældre, som foretrækker den personlige betjening frem for automater og andre elektroniske muligheder.

- Det forstår jeg godt. Derfor går vi også i løbet af efteråret i gang med en informationskampagne på skrift, hvor vi fortæller om alle de muligheder, der er, og også ting, der er direkte målrettet mod ældre mennesker, siger Jens Arne Jensen til folketidende.dk.

 

Billetsalgene på stationerne i Nakskov og Maribo lukker sidst på året, men præcis hvornår, er der ikke taget endelig stilling til endnu.

00:45 Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App