Biljagt på holbækmotorvejen

I nat satte politiet i en dramatisk biljagt efter en tyvebande på Holbækmotorvejen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det hele startede, da en mand i nat opdagede at en gruppe på omkring syv mænd var i gang med at stjæle en stampemaskine fra en byggeplads. Mændene stak af i to biler, med stampemaskinen på den ene.

En politibil fik kontakt til den varebil, der havde stampemaskinen med, men tyvene var ikke sådan lige at stoppe. Politibilen blev påkørt tre gange i forsøg på at stoppe varebilen.

Efter en halv times biljagt fik politiet endelig stoppet tyvene ved Kirke Såby. Tyvene stak af til fods og politihundene blev sendt efter dem. To ud af tre tyve blev fanget og bidt af hundene. Da politiet undersøgte varebilen, viste det sig at den foruden stampemaskinen var fyldt op med alverdens tyvekoster.

De to anholdte tyve er begge 30 år og fra Polen. De fremstilles i dag i et grundlovsforhør.

Her blev tyvene stoppet:


Nyhedsoverblik