Biljagt endte i vejtræ

Foto: TV ØST

En 45-årig spritbilist overnatter i detentionen, fordi han i nat stak af fra politiet med 160 km/t. Politiet jagtede spritbilisten 7 kilometer, indtil han påkørte et vejtræ.

En patruljevogn fik i nat mistanke om, at en 45-årig mand fra Nørreballe kørte spirituspåvirket rundt i sin bil på i Sakskøbing. Da betjentene ville standse manden, satte han farten op.

Politiet jagtede manden 7 kilometer i høj fart. Ifølge vagtchef Søren Nielsen lå farten på 160 km/t, hvor hastighedsbegrænsningen er 60. Biljagten endte med at spritbilisten mistede kontrollen over sin bil og påkørte et træ ved Falck-stationen på Kroggårdsvej.

Spritbilisten slap uskadt fra ulykken, men sover den nu ud i detentionen. Der er udtaget blodprøve fra manden, som skal afsløre, hvor spirituspåvirket han var, og han skal senere i dag afhøres.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App