Bilforhandler frarøvet bil

En prøvekøretur med to tilsyneladende interesserede købere udviklede sig ubehageligt for en bilforhandler.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lørdag lidt over middag var en bilforhandler ude for en ubehagelig oplevelse, da han var ude på en prøvekøretur i en BMW med to tilsyneladende interesserede mandlige købere.

De to mænd kørte bilen op ad en lille skovvej mellem Holme-Olstrup og Rønnede, hvor de tog bilforhandlerens mobiltelefon og truede ham til at forlade bilen. Det lykkedes bilforhandleren at løbe fra dem, så han kort efter kunne slå alarm.

Bilen var en sort BMW med prøveskilte. Gerningsmændene beskrives som A: 30-35 år, 185 cm høj, kraftig af bygning og bl.a. iført en grå hat. B: 25-30 år, kraftig og omkring 180 cm høj, mørkhåret og med tendens til hanekam. Begge var dansktalende men af tyrkisk eller arabisk udseende.

Politiet hører gerne fra vidner, der mener, de har set gerningsmændene eller den stjålne bil.


Nyhedsoverblik