Biler på glatis

Foto: TV ØST

Der var hvinende bremser og snurrende biler på Maribo køretekniske anlæg i dag. Der var nemlig glatførekursus.

En af de fremmødte var Dorte Nelausen. Hun tog kurset for tredje år i træk.

- Jeg er her igen, fordi det er sjovt, og man lærer noget mere og bliver mere sikker for hver gang, siger Dorte Nelausen, Gl. Kalvehave.

Når vejen er spejlblank og bilen skrider ud, er det største problem ofte førerens reaktion.

- Folk går i panik. De bliver ved med at dreje på rettet, hvis det er hjulene begynder at skride. Der er det vigtigt, at man får trykket koblingen ned og rettet hjulene op. Det nytter ikke noget at dreje hårdt, for bilen vil bare fortsætte, hvis den er begyndt at glide, siger Michael Gullits Mikkelsen, kørelærer Maribo.

Frem for alt er det selvfølgelig vigtigst at holde farten nede.

 

Gode råd fra Falck, hvis bilen skrider ud:

- Træd på koblingen

- Løft foden fra speederen

- Ret op og styr bilen ligeud

- Brems i ét eller højst et par sekunder

- Slip bremsen og styr bilen ind på kursen - styr og brems eventuelt flere gange, men kun i korte øjeblikke. Hak dig gennem svinget

- Sørg for at styre med bløde, rolige bevægelser  

 

02:04 Luk video

Læs flere gode råd om vinterkørsel fra Falck her.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App