Bil sat i brand i Nordbyen

Anholdelsen af en 25-årig mand førte tirsdag aften til hærværk i Nordbyen i Slagelse. En varebil blev sat i brand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hærværket blev formentligt startet på baggrund af en ransagning, som politiet udførte i Nordbyen.

I en lejlighed fandt politiet en mængde stoffer, og en 25-årig mand med tilknytning til lejligheden blev anholdt.

En gruppe unge, der var stimlet sammen for at se, hvad politiet var i færd med, valgte efter anholdelsen af den 25-årige at sætte en varebil, der stod parkeret på Jacob Dampesvej, i brand.

Den 25-årige mand, der blev anholdt for besiddelse af narkotika fremstilles onsdag i grundlovsforhør.


Nyhedsoverblik