En 24-årig mand slap usædvanligt heldigt fra en voldsom bilulykke.
Uheldet skete søndag morgen på Rødbyvej i Nakskov. Manden havde mistet herredømmet over sin bil, som kørte tværs over vejen, nedlagde en lystmast og ramte et stengærde.
Men uheldet sluttede ikke her. Bilen rullede videre gennem to forhaver og ramte et hus, inden den til sidst landede på en anden bil.
Føreren slap heldigt
Den 24-årige fører af bilen var ikke spirituspåvirket. Det oplyser Syd- og Lolland-Falsters Politi.
Han kom ikke noget til, men blev kørt til Nykøbing sygehus til et rutinetjek.