Bil ræsede med 168 gennem 90 kilometer-zone

Foto: TV ØST

En gruppe fartglade bilister kan se frem til at få en hilsen fra politiet efter fartkontrol på motorvej onsdag.

31 bilister kan se frem til at få en hilsen fra politiet, efter de i går blev snuppet i en fartkontrol på Sydmotorvejen.

Færdselspolitiet lå på lur for alt for fartglade bilister på Farøbroerne, hvor man maksimalt må køre 90 kilometer i timen.

Mange havde dog svært ved at overholde hastighedsbegrænsningen – og den hurtigste bilist blev målt til at køre 168 kilometer i timen.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

I alt 24 bilister kan se frem til at få et klip i kørekortet efter aktionen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App