Bil kørte ind i hus

En familie blev vækket med et brag, da en bil drønede ind i deres hus. Ulykken skete på Dyndetvej syd for Borup natten til lørdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bilen ramte huset med så stor kraft, at den fortsatte helt ind i bygningen. Og det kunne have gået helt galt. Kun et par timer før bilen ramte huset var familien samlet i netop den stue, som bilen kørte ind i, oplyser politiet.

Men ingen mennesker i huset kom heldigvis til skade. Til gengæld havde beboerne store problemer med at forlade huset efter ulykken. Bil og murbrokker spærrede, og det tilkaldte brandvæsen måtte hjælpe beboerne ned fra 1. salen med stiger.

Det var en 20-årig mand, der sad bag rattet i bilen. Og politiet har mistanke om, at han var påvirket af spiritus.

Både den 20-årige fører og en kvindelig passager slap fra sammenstødet med huset med knubs.

 


Nyhedsoverblik