Det vi har sammen

Bil kørte 90 kilometer i timen på skolevej

Foto: TV ØST

Der blev uddelt bøder med rund hånd, da politiets fotovogn onsdag holdt parkeret langs en skolevej i Haslev.

81 fartbøder på lidt mere end 5 timer.

Det blev resultatet, da Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi onsdag morgen og formiddag gennemførte en automatisk fartkontrol på Teestrupvej i Haslev.

Vejen ligger i byzone og er skolevej for flere hundrede elever på Lysholm Skole, hvor de fleste krydser vejen til og fra skole. Det var dog ikke noget, der fik bilisterne til at slække på speederfoden.

Hver sjette fik en bøde

Hele 81 bilister – hver sjette bilist på vejen – kan se frem til at modtage en fartbøde for at køre for stærkt på strækningen.

Derudover vil 24 bilister også få et klip i kørekortet, og 4 kan se frem til at miste kørekortet betinget og skulle op til en kontrollerende køreprøve.

Højeste hastighed målt ved fartkontrollen var på 90 kilometer i timen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App