Det vi har sammen

Bigballer i lys lue

Voldsom brand i lagerbygning på Knabstrup Hovedgård ved Holbæk. Ventes først slukket i løbet af aftenen.

Brandfolk fra Slagelse, Holbæk, Kalundborg, Næstved og Mørkøv har natten igennem kæmpet med at slukke en voldsom brand i en ladebygning på Knabstrup Hovedgård ved Holbæk, hvor 200 ton bigballer står i lys lue.

Ifølge vagtchefen for Midt- og Vestsjællands Politi i Roskilde er der ikke fare for, at branden breder sig til godsets hovedbygning.

Årsagen til branden var en hydralidslange, der sprang på en traktor. En halmballe faldt ned over traktoren, og da der var en gnist, gik der ild i halmballen.

- Det var et rent uheld, siger indsatslederen på stedet, Jan Bruun.

Hverken mennesker eller dyr på godset har været i fare ved branden, der blev opdaget ved 21-tiden onsdag. Her til formiddag kunne brandfolkene på stedet oplyse, at der er blevet brugt 6 mio. liter vand på at slukke branden.

Efterslukningen ventes ikke tilendebragt før i løbet af aftenen.

Knabstrup Hovedgård er et af Danmarks ældste godser og beskrives første gang i 1259.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App