Biblioteks-ansatte chikaneres

I flere måneder har en person sendt pornografisk materiale rundt i landet. Som afsender skriver vedkommende navnet på en eller flere ansatte ved Ringsted Bibliotek. På biblioteket formoder man, at en tidligere ansat står bag chikanen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

I over tre måneder har en person chikaneret flere af de ansatte på Ringsted Bibliotek. Blandt andet ved at sende breve rundt om i landet med pornografisk materiale, og som afsender står en eller flere ansatte fra Ringsted Bibliotek.

- Min kollega og jeg var blevet skrevet på som afsendere med navn og telefonnumre. I brevet stod, at der var ikke grænser for, hvad vi kunne tilbyde af seksuelle ydelser. Det er meget ubehageligt, fortæller Karin Mølgaard, som er stabsleder på Ringsted Bibliotek.

På biblioteket har man haft kontakt med mindst 50 overraskede modtagere af brevene.

Stadsbibliotekar Jens-Erik Korntved er overbevist om, at det er en tidligere ansat, som står bag chikanen. Sagen blev tilbage i maj meldt til politiet. Den tidligere medarbejder - en 40-årig mand fra Næstved-egnen - er sigtet af politiet, som fortsat efterforsker sagen.

 


Nyhedsoverblik