Bevæbnet røver nedlagt af fire borgere

Fire handlekraftige og meget modige borgere i Haslev sørgede for, at en røver ikke kom langt med sit bytte efter et røveri mod Fakta i går eftermiddag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Røveren slog til ved 16-tiden i går. Han parkerede sin knallert foran forretningen, og maskeret under en styrthjem gik han direkte hen til en kassedame, og truede hende med en pistol.

 

Han snuppede selv penge fra kassen, og flygtede så fra supermarkedet. Men han nåede ikke langt. Fire vidner til røveriet stillede sig på lur lige uden for forretningen, og de nedlagde den bevæbnede røver. De endte i stor bunke på fortovet, hvor manden blev holdt fast, til politiet nåede frem.

 

Det viste sig efterfølgende, at den 42-årige mand var bevæbnet med en Mauser-pistol, og den var ladt.

 

Der har været to andre røverier i Haslev de seneste dage mod Texaco og Aldi, og kriminalpolitiet er nu i gang med at undersøge, om den 42-årige også kan knyttes til de to sager.

 

Manden bliver senere i dag fremstillet i grundlovsforhør.


Nyhedsoverblik