Bevæbnet mand vækket af politiet

Hundelufter slog alarm, da han gik forbi sovende mand med et oversavet jagtgevær i en stjålet bil.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Synet af en sovende mand med et oversavet jagtgevær ved sin side fik lørdag morgen en hundelufter i Skælskør til at alarmere politiet.

Politiet vækkede manden i bilen, som viste sig at tilhøre Slagelse Kommune. Foruden jagtgeværet med dobbeltløb og afkortet skæfte frit fremme på passagersædet fandt politiet skarpe patroner og tyvekoster i bilen, der ydermere var forsynet med falske nummerplader.

Manden må nu forlægge sit nattelogi til arresten, idet en dommer i Nykøbing Falster varetægtsfængslede ham frem til den 12. februar.

ritzau


Nyhedsoverblik