Bevæbnet mand anholdt på Falster

Mandag aften anholdt Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi en 39-årig mand i Maglebrænde på Nordfalster. Han var bevæbnet med et haglgevær.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 39-årig mand blev anholdt af Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi mandag aften ved 22-tiden. Forinden havde han truet sin kæreste og barrikaderet sig med et haglgevær på en landejendom i Maglebrænde på Nordfalster.


Det oplyser vagtchef Søren Østervig til TV2 Øst.


- Vi fik en anmeldelse klokken 20.56 om husspektakler. De havde nogle kæresteproblemer, siger Søren Østervig.


Den 42-årige kvinde forlod efterfølgende boligen, men hun blev truet i telefonen af manden. Han blev på adressen, hvor han var i besiddelse af et haglgevær.


- Kvinden ringer til os, og vi sender flere patruljer. Vi finder også ud af, at han har en riffel, og derfor tilkalder vi et indtrængningshold, forklarer vagtchef Søren Østervig.


Manden forlod dog stedet i en bil, inden specialpatruljen nåede frem. Men han blev efterfølgende anholdt af en anden politipatrulje.


Den 39-årige skal nu afhøres i sagen og have taget en blodprøve, oplyser Søren Østervig fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.


Nyhedsoverblik