Ifølge Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi så kørte en bilist lørdag klokken 22.14 ind i en betonklods på havnen på Femø.
En betjent, der tilfældigt var på weekendtur og lå i havnen i sin båd, rettede henvendelse til bilisten, der virkede fuld.
Den 21-årige mand er uden fast bopæl, og han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Manden havde ikke noget kørekort, og den bil, som han kørte i, var ikke indregistreret, så der kom yderligere sigtelser for overtrædelse af færdselsloven til.