Masseslagsmål i Kalundborg

Foto: TV ØST

En stor gruppe unge kom søndag morgen op at slås på diskotek Shooters i Kalundborg. En betjent og en dørmand fik spark i hovedet.

Fire betjente fra Midt- og Vestsjællands Politi blev tilkaldt klokken 5 søndag morgen til masseslagsmål udenfor diskotek Shooters i Kalundborg. 10-15 unge mænd overfaldt både dørmænd og politi.

- En gæst ville ikke betale, så bartenderen tilkaldte en dørmand, og da han ikke kunne tale gæsten til fornuft måtte han tilkalde forstærkning, og så startede masseslagsmålet. Den ene dørmand bliver overfaldet bagfra med spark og kvælertag, siger Paw Bjerregaard, der er ejer af diskotek Shooters.

Dørmanden har fået hjernerystelse, og en betjent blev også sparket i hovedet under slagsmålet. Samtidig hærgede en ung mand rundt inde på diskoteket.

De tre, der udførte gerningerne blev anholdt og Midt- og Vestsjællands Politi. De er alle blevet løsladt igen, og én af dem er sigtet for vold mod tjenestemand og vold mod dørmanden.

- Vi har sigtet en 22-årig mand fra Jerslev i sagen, siger vagtchef Claus Hald Simonsen.

Politiet forventer, at de to, der sparkede, får mellem 40 og 60 dages fængsel for volden.

Dørmanden var søndag morgen på skadestuen i Holbæk, og betjenten var efter afhøring også en tur på skadestuen, da han klagede over smerter i hovedet, begge to er nu sygmeldte.

04:00 Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App