Betjent skambidt af rottweiler

Politiet rykkede mandag ud til en løs hund i Slagelse. Mødet endte desværre med, at den ene betjent mistede yderste del af sin lillefinger. Det skriver Sjællandske i dag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En ellers logrende rottweiler tog imod politiet, da den gik løst rundt på Gyvelvej i Slagelse. Men da en betjent ville tjekke hundens chip, gik det galt. Rottweileren bed det yderste af betjentens lillefinger af, og skambed ham i ben og arme.

- Betjentens uniform er nærmest flået i stykker, men det lykkedes at få hunden væk ved hjælp af peberspray. Da den blev ramt i øjnene af pebersprayen, løb den ad helvede til, fortalte vagthavende Hugo Larsen fra Slagelse Politi til Sjællandske.

Senere fandt en anden flok betjente hunden strejfende rundt. Her valgte man at tilkalde Falcks dyretransport, som kunne fange rottweileren på afstand med en slynge. Den blev efterfølgende kørt til en specialpension i Toksværd.


Nyhedsoverblik