Betinget fængsel til 19-årig for afpresning

En 19-årig mand truede en midaldrende mand til at betale 44.000 kroner. Hvis han ikke ville betale, så ville den 19-årige anmelde ham for pædofili.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I første omgang modtog en midaldrende mand et brev fra den 19-årige, hvor han blev truet til at betale 16.000 kroner for at slippe for at blive anmeldt for pædofili. Det skriver folketidende.dk.

Herefter fik han endnu et brev med krav på 28.000 kroner. Begge gange blev beløbene sat ind på den 19-åriges konto, men da han sendte et tredje brev med krav på 47.000 kroner, gik den midaldrende mand til politiet.

Den 19-årige erkendte sagen i retslokalet i Maribo og blev idømt fire måneders betinget fængsel.

I retten fortalte den 19-årige, at han for seks år siden havde været avisbud, hvor den midaldrende bor. Flere gange havde manden inviteret ham og en kammerat indenfor. De var blevet drukket fulde, og bagefter havde de set pornofilm og ladet manden "pille" ved dem, lød forklaringen.

Det foregik i et års tid, hvor drengene fik penge og hjælp til avisruten.

Da den 19-årige hørte, at hans lillebror nu også var begyndt at komme hos den midaldrende mand, besluttede han sig for at afpresse ham. Også fordi han manglede penge.

Politiet vil nu undersøge om der skal laves en sag mod den midaldrende mand.

Flere kilder har fortalt Folketidende, at der før har været efterforskning på manden, dog uden at det førte til tiltale.

Den 19-årige blev udover den betinget fængsel idømt 80 timers samfundstjeneste. 


Nyhedsoverblik