Beskyldt for at være mand

Britta Thomsen, EU-parlamentariker for Socialdemokraterne, blev i går morges udråbt til tidligere at have været mand. Det skete på direkte morgenfjernsyn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er røde øren på TV2's morgenredaktion efter gårsdagens program.

Under en samtale med de øvrige to værter om, hvilken EU-kandidat der var mest sexet, kom værten Kamilla Walsøe med en opsigtsvækkende bemærkning.

Hun fortalte, at Socialdemokraternes EU-parlamentariker, Britta Thomsen, tidligere i livet har været en mand.

Oplysningen er ikke sand, og TV2-redaktør på Go'morgen Danmark, Jes Schrøder, beklager udtalelserne over for Ritzau.

Hovedpersonen selv, der er opstillet i vores region, tager situationen med et lille smil på læben.

- For at være helt ærlig, så synes jeg ikke, at det var så sjovt, men jeg tager det som en mand, siger Britta Thomsen til Ritzau.


Nyhedsoverblik