Det vi har sammen

Benzintyve flygtede i 3-hjulet bil

Foto: TV ØST

5 unge benzintyve fra Vordingborg-området valgte onsdag at flygte fra et benzintyveri i en bil, der manglede et hjul.

5 unge mennesker fra Vordingborg-området valgte onsdag en noget overraskende flugtbil, da de flygtede fra et benzintyveri fra Statoil-tankstationen i Tappernøje.

Flugtbilens ene dæk var nemlig væk, og de unge krabbede sig således væk fra gerningsstedet i Sydmotorvejens nødspor, mens fælgen slæbte hen af vejen.

En tilkaldt motorcykelbetjent havde derfor ikke svært ved at finde de unge, der oven i købet havde samlet kø bag bilen.

Alle 5 sigtet

Da bilen blev stoppet viste det sig også, at bilen var blevet udstyret med sjålne nummerplader.

Føreren af bilen, en 21-årig mand fra Lundby, og 2 15-årige fyre fra Lundby, en 21-årig kvinde fra Vordingborg og en 23-årig mand fra Vordingborg er alle sigtet for tyveri af brændstoffet.

Bilen blev senere hentet af Dansk Autohjælp.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App