Det vi har sammen

Bedste venner til Landsstævnet

Foto: TV ØST

Fem veninder fra Faxe, Næstved og Rønnede mødte hinanden på et gymnastikgulv. Nu er de til Landsstævne sammen for 8. gang.

Når over 20.000 mennesker krydser hinandens veje til DGI's Landsstævne, opstår der masser af venskaber, og venskaberne holder. Det er Vivi Puge fra Næstved og hendes fire veninder beviset på. De er til Landsstævne sammen for 8. gang.

- Når vi starter på træningen i april, så tæller vi ned til at komme afsted, siger Vivi Puge.

Hun er 72 år. Den ældste i venindeflokken nærmer sig 84 år. De mødes ikke kun, når der er Landsstævne. Faktisk har de en tradition om at mødes hver eneste gang, en fra gruppen har fødselsdag.

- Vi mødes og synger og flager. Så drikker vi kaffe og spiller pakkespil. Det er rigtig hyggeligt, siger Vivi Puge.

- Snakken går. Man bliver nødt til at række hånden op, hvis man vil sige noget, siger Jytte Lund fra Faxe.

Alle fem kvinder deltager i en gymnastikopvisning i morgen. Indtil da hygger de sig på stævnepladsen med at se en række andre gymnastikhold give opvisning.

- Vi får nogle oplevelser sammen, som dem derhjemme ikke rigtig kan tage del i, og det gør, at vi har det så sjovt sammen, siger Vivi Puge.

02:41 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App