Bedsteforældre redder hverdagen

Mange har svært ved at få arbejde og familieliv til at hænge sammen. En ny undersøgelse viser, at hveranden børnefamilie er afhængige af familie og venner. Det er særligt bedsteforældrene, der må redde hverdagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En undersøgelse, der er lavet for avisen.dk, viser at 15 procent af de adspurgte mener, at et socialt netværk er afgørende for at kunne tilfredsstille sin chef og egne karrierekrav. Det oplever Camilla Aaen også. Hun tit er på kurser, og uden mormoren ville hverdagen være svær.

- Min mor er alt afgørende for mig, for jeg ville ikke kunne melde mig til noget, udover mine pigers fritidsaktiviteter, og det ville være meget stressende, hvis jeg skulle klare det hele alene, siger Camilla Aaen fra Fårevejle.

Halvdelen af de danske børnefamilier ville ikke kunne klare deres job uden hjælp fra familien, og det kan være svært for bedsteforældrene at sige fra.

- Jeg elsker at passe mine børnebørn, men det kan være svært at sætte grænser, for man vil jo gerne hjælpe, når det brænder på. Så det er ikke så tit, jeg siger nej, det må jeg indrømme, siger Camilla Aaens mor, Lis Aaen.

 


Nyhedsoverblik