Det vi har sammen

Bedre behandling på Sjællands sygehuse

Foto: TV ØST

Patienterne på sygehusene i Region Sjælland er godt tilfredse med behandlingen - og den er bedre end sidste år, skriver DAGBLADET Køge.

Det viser den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser for 2010, der er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, og som foretages hvert år.

Patienterne har svaret mere positivt på spørgsmålene på de fleste områder i forhold til sidste år - og ingen områder har fået dårligere karakterer. Det sker til trods for et år 2010 med mange omrokeringer, fyringer og besparelser.

Ser man på patienternes samlede indtryk af sygehusene, er patienttilfredsheden på tre af regionens sygehuse over landsgennemsnittet, nemlig på Roskilde, Ringsted og Kalundborg Sygehus, mens fem ligger på gennemsnittet og kun et enkelt under landsgennemsnittet. Det er Slagelse Sygehus.

Fremgangen bringer stoltheden frem i sygehusdirektør for Sygehus Nord, Ib Steen Mikkelsen.

- Ifølge undersøgelsen er Roskilde Sygehus det næstbedste sygehus i landet - lige efter Skejby, understreger han.

Men der tages også hånd om problemerne.

- Sidste gang denne undersøgelse blev lavet for et år siden, tog vi fat på det område, hvor vi fik de dårligste resultater. Det resulterede i, at vi sendte 3000 ansatte på kursus i kommunikation. Det er dog ikke slået helt igennem endnu, siger Ib Steen Mikkelsen.

Tip os Har du et godt tip?