Beder politiet om hjælp til lort

Rengøringsfirmaet, som gør toiletterne på regionens rastepladser rene, beder nu politiet om hjælp. Ukendte gerningsmænd tværer afføring ud på toiletterne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Så godt som dagligt kommer rengøringsfolk for Forenede Service ud til toiletter, der er smurt ind i lort, på regionens rastepladser.

- Nogle gange er der lort op af væggene, og nogle gange er der lort i håndtørreren, siger Kim Hansen, der er serviceleder hos Forenede Service.

Servicelederen fortæller, at problemet på det sidste har været meget stort på Lolland og Falster. Af samme grund har man kontaktet politiet.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fortæller til TV2 ØST, at man vil holde ekstra godt øje med rastepladserne, når man alligevel kører forbi.


Nyhedsoverblik