Beboere i Ringsted er oftere syge

Foto: TV ØST

Ringsted er med i top på listen over de kommuner, hvor beboerne oftest er syge. Og det går den forkerte vej.

Selvom beskæftigelsen fortsat er i top, og ledigheden er i bund, har der det seneste halve år været en kraftig stigning i antallet af sygemeldte borgere i Ringsted Kommune, skriver DAGBLADET Ringsted.

Det er en tendens, der er kendt på landsplan, og som begyndte i 2006.

På landsplan er der samtidig en tendens til, at sygedagpenge-perioderne for borgerne bliver af længere og længere varighed, hvilket hænger sammen med, at der bliver flere psykiske diagnoser.

Begge forhold betyder forøgede udgifter til sygedagpenge.

I Ringsted er der en forøgelse af antallet af sager på cirka 100 fra maj 2007 til maj 2008 svarende til en stigning på 28 procent.

- Vi kan ikke forhindre, at borgere melder sig syge, og vi må således erkende, at vi er en af de kommuner, der har oplevet den største tilgang i det seneste halve år. Det betyder, at vi i maj i år var oppe på hele 450 sager mod 350 på samme tidspunkt i fjor, siger jobcenterchef Claus Oppermann til DAGBLADET Ringsted.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App