Beauvais-fyrede har fået besked

De 56 medarbejdere, som skulle fyres fra Beauvais, er nu blevet orienteret. En af dem, der må takke af efter 27 år på fabrikken, er Jan Hansen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Så kom der ansigter på de 56 varslede fyringer på Beauvais i Svinninge. Jan Hansen, som har arbejdet på fabrikken i 27 år, er en af de mange medarbejdere, som nu må se sig om efter andet arbejde. Det skriver DR Sjælland.

- Det har været 27 gode år med mange gode kolleger, og så er det dejligt nemt, når man bor i byen, for på fem minutter kan man være på arbejde, siger Jan Hansen.

Flytter ud af landet
En af årsagerne til fyringerne er, at produktionen af survarer og dåsemad flytter til udlandet. Marmelade og rødkålsproduktionen fortsætter dog i Svinninge.

Medarbejderne fratræder løbende henover foråret. De første siger allerede farvel og tak sidst i januar, mens nogle kan vente til slutningen af juni. For Jan Hansens vedkommende er det hele forbi sidst i maj, men han er allerede ved at orientere sig fremadrettet.

- Jeg vil prøve at kontakte AMU-Centeret i Audebo og høre, hvilke kurser, de kan tilbyde. Jeg er begyndt at se på nettet, om der er ledige job, siger han.

 


Nyhedsoverblik