Det vi har sammen

Beate og Tina på strafrunde i Ringsted

Foto: TV ØST

I ugens udgave af Lev Livet løfter træner Birgitte Nymann sløret for Beate og Tinas straf. De to deltagere skal på en anderledes rundtur i Ringsted.

Birgitte Nymann havde truet dem med en ti kilometers løbetur. Den slipper Tina Adsersen og Beate Termøhlen for. I stedet for må de to Lev Livet-deltagere en tur på gaden i Ringsted udstyret med sandwichskilt og megafon.

Det er win-win
Opgaven lyder: Skaf så mange deltagere som muligt til Kommunekampen. 200 flyers skal deles ud til 200 borgere inden for to timer. Når Beate og Tina ikke at dele alle ud, så bliver den 10 km lange løbetur alligevel en realitet.

- Husk, I forbrænder en masse energi og gør en masse mennesker tjenester ved at fortælle dem om Kommunekampen og ved at få dem ind i den. Så det er "win-win" hele vejen rundt, understreger træner Birgitte Nymann

Nemmere end ventet
Årsagen til straffen er, at begge deltagere tidligere ikke nåede de delmål, de havde aftalt med Birgitte. Beate var 800 g fra, mens Tina missede med kun 400 g. Og det til trods for, at Beate i denne uge havde tabt sig mere, end hun skulle og derved kompenserede for det tidligere manglende vægttab.

Heldigvis får Beate og Tina, så går missionen som smurt. De to deltagere bliver færdige mere end 20 minutter før tid.

- Vi har ikke flere flyers at dele ud. Det er gået fint nok. Stille og roligt, lyder vurderingen fra en lettet Beate, som nu endegyldigt slipper for at løbe 10 km. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App