Baron Reedtz-Thott brugte underbetalte polakker

På baron Ivan Reedtz-Thotts fire-stjernede Feddet Camping ved Præstø blev polske kvinder, der var ansat til at gøre rent, snydt for både overtidsbetaling, feriepenge og løn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

10 polske kvinder fik ikke den løn, de skulle have, da de i sommers var ansat til gøre rent for baron Ivan Reedtz-Thott.

3F har netop indgået et forlig med den mellemmand, firmaet Solidt Håndværk, der formidlede regøringsdamerne til baronen. Firmaet har erkendt underbetalingen og skal betale 75.000 kroner i bod til 3F. Det skriver Avisen.dk

Kvinderne var ikke direkte ansat af baronen, og derfor skal han ikke selv betale.

Baronen siger til Avisen.dk, at han ikke vidste, at de polske kvinder blev snydt for både overtidsbetaling, feriepenge og løn. Men det afviser direktøren for Solidt Håndværk, Anders Jacobsen. Han fortæller, at baronen var helt klar over, hvordan kvindernes lønforhold var skruet sammen.


Nyhedsoverblik