Det vi har sammen

Barn redder familien fra brand

Foto: TV ØST

Et barn i en familie i Nykøbing Falster handlede resolut i nat, da der gik brand i en blender.

Et barn i en familie i Nykøbing Falster er sikkert dagens helt, skriver folketidende.dk.

Barnet vågnede i nat omkring klokken halv to, fordi røgalarmen i familiens lejlighed i Langgade i Nykøbing hylede. Årsagen var, at der var brand i en blender i lejlighedens køkken.

Resolut smed barnet blenderen ud af et vindue og ned på gaden, fortæller vagtchefen hos Sydsjælland og Lolland-Falsters politi Søren Østervig til avisen.

Han kan ikke oplyse om barnet er en dreng eller en pige, men fortæller, at en del af køkkenet i lejligheden brændte. Hele familien med mor, far og tre børn i alderen syv til 15 år måtte efterfølgende en tur på sygehuset til observation for røgforgiftning.

Vagtchefen oplyser, at det formentlig er en kortslutning i blenderen, som har udløst branden.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App