Banktrelleborgs skeletter gemt af vejen i Sydbank

Sydbank har nu den tvivlsomme fornøjelse, at se skeletterne begynde at vælte ud af bankTrelleborgs skabe.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Danmarks fjerdestørste bank, Sydbank, har overtaget ikke bare mange dårlige kunder, men helt utrolig mange dårlige kunder fra Banktrelleborg. Banktrelleborgs udlånsportefølje er på den ene og den anden facon blevet nedjusteret med mere end en halv mia. kr. i forbindelse med Sydbanks overtagelse.

Den halve mia. kr. skal sættes i forhold til Banktrelleborgs samlede udlån på lidt mere end 5 mia. kr. og i forhold til bankens egenkapital på 600 mio. kr.

Dagbladet Børsen beskrev i gårsdagens avis, hvordan Sydbank står til høje tocifrede millionlussinger på to kunder inden for farma, fisk og pantebreve, der begge er under konkursbehandling, og som har været kunder i Banktrelleborg.

Adm. direktør i Sydbank, Carsten Andersen, ønsker ikke at kommentere de to sager, men er ikke forundret over, at skeletterne begynder at vælte ud af Banktrelleborgs skabe.

- Ud over de nedskrivninger banken selv har foretaget, har vi nedskrevet yderligere 324 mio. kr. i år (på Banktrelleborgs udlån, red.), siger adm. direktør i Sydbank, Carsten Andersen til Børsen.


Nyhedsoverblik