En bankrøver i regnjakke og vinterstøvler med tyk sål slog ved lukketid fredag til mod Sparekassen Sjælland, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Manden i efterårstøj brugte en stor kniv til at holde personalet i skak med, mens han forsynede sig med kontanter fra kassen.
Efter at have ryddet op i kassens seddelkamre forsvandt manden ud i en flugtbil, som ifølge politiet formentlig var en rød VW Golf. Bilen kørte herefter i retning af havnen i Holbæk.
Bankrøveren beskrives som en spinkel mand på kun 160 cm høj. Han var iført brun regnjakke, mørke solbriller og lyse vinterstøvler.