Det vi har sammen

Bankrøveres bil er fundet

Foto: TV ØST

Politiet har nu fundet den bil, som to mænd benyttede i forbindelse med et væbnet røveri mod Sydbank i Vemmelev i går formiddags.

Bilen - en mørk peugeot 309 - blev fundet i går eftermiddags på Prøstevangen i Skælskør. Den skal nu undersøges nærmere af politiets teknikere, skriver P4 Sjælland.

Desuden har flere vidner henvendt sig med detaljer i sagen.

Begge gerningsmænd beskrives som danske og 30-40 år gamle. Den ene havde kort lyst hår, han var 180 cm høj, spinkel bygget og iført cowboybukser og en langærmet blå trøje.

Den anden var lidt lavere - 170 cm høj. Han havde mørkt hår og bar en rød kastet og en blå rygsæk.

Den ene røver cyklede fra gerningsstedet efter at have truet sig til penge med en pistol. Kort tid efter blev han samlet op af en bil.  

Tip os Har du et godt tip?