Bankrøver flygter med farvepatron i lommen

Gerningsmanden til et væbnet bankrøveri på Vestsjælland fik mere end han bad om. Politiet vil meget gerne høre fra vidner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En yngre mand forsøgte i formiddags at begå et bankrøver mod Sydbank i Vemmelev nær Slagelse. Røveriet fandt sted klokken 10.45, da manden, der var maskeret med solbriller og kasket, kom ind i banken og truede med en pistol. Manden råbte på engelsk, men politiet vil ikke udelukke at han kan være dansk.

 

Ekspedienten fik listet en farvepatron ned i pengebundtet, så da røveren stak af på cykel, eksploderede udbyttet i lommen på ham. Han blev kort efter samlet op af en medgerningsmand i en bil.

Ifølge politiet kørte de to mænd væk i en ældre mørk Peugeot 309.

- Vi vil meget gerne høre fra vidner, der har set bilen, eller har set manden cykle væk fra banken, siger efterforskningsleder Marianne Roed fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

 


Nyhedsoverblik