Bankformand træder tilbage

Bestyrelsesformand Peter Müller, Roskilde Bank, træder tilbage som formand ved en kommende generalforsamling. Bestyrelsesmedlem Peter Holm træder også tilbage.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det oplyser banken til Københavns Fondsbørs efter et møde med utilfredse aktionærer tirsdag.

Efter mødet med aktionærgruppen holdt bestyrelsen møde, hvor man besluttede at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling inden udgangen af september. Samtidig meddelte formand Peter Müller og bestyrelsesmedlem Peter Holm, at de ønsker at udtræde af bestyrelsen og ikke genopstiller ved den kommende generalforsamling.

Det er aftalt, at der søges indvalgt nye bestyrelsesmedlemmer på den ekstraordinære generalforsamling, oplyser banken.

Aktionærerne i Roskilde Bank har været stærkt utilfredse efter choktal fra banken, der i juli måtte oplyse om tab på ejendomsmarkedet på en lille milliard kroner. Banken har måttet læne sig op ad en særlig likviditetsgaranti på 750 millioner kroner fra Nationalbanken.

/ ritzau /


Nyhedsoverblik