Det vi har sammen

Banker vil stadig ikke låne ud til virksomheder

Foto: TV ØST

Bankerne er stadig meget tilbageholdende, når virksomheder vil have lån til at investere for at vokse – og det skader væksten, mener Væksthus Sjælland.

Det er stadig alt, alt for svært at skaffe penge til at udvide for de sjællandske virksomheder.

Hver tredje virksomhed opnåede i 2012 ikke den finansiering, de søgte. Det viser en ny analyse fra Væksthus Sjælland.

Bankernes tilbageholdenhed er dog noget der skader væksten. Hvis virksomhederne skal vokse igen, så skal der være adgang til finansiering og risikovillig kapital – og det er der ikke i Region Sjælland, viser væksthusets VækstIndeks 2013.

Næsten alle fik nej eller måske

To ud af tre virksomheder der har søgt finansiering i 2012 har oplevet problemer der har betydet, at de ikke, eller kun delvist, har kunnet skaffe den nødvendige finansiering, viser analysen.

- Vi synes det er ærgerligt, da vi går glip af en masse nye vækst- og jobmuligheder. Det er jo ofte de nye og de mindre virksomheder, der har de fleste udfordringer og det er dem, som udgør fremtidens vækstlag, siger Mads Váczy Kragh, direktør, Væksthus Sjælland.

I forhold til tidligere målinger gennemført af Væksthus Sjælland, viser dette års indeksmåling dog, at andelen af virksomheder der har søgt og opnået hel eller delvis finansiering i 2012, er steget, men indeksmålingen viser også at der fortsat er der mange der går forgæves.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App