Det vi har sammen

Banker afviser Konkurrencerådets beregninger

Foto: TV ØST

De syv banker, der gennem flere år har brudt konkurrenceloven ved at indgå i et kartelsamarbejde, er blevet meldt til politiet. De afviser imidlertid Konkurrencerådets afgørelse.

Lokalbankerne afviser stålsat at ændre deres samarbejdsaftale. De nægter at holde op med at udveksle informationer i deres erfaringsgruppe. De anker nu Konkurrencerådets afgørelse til Konkurrencenævnet.

- En given begrænsning af konkurrencen skal altid kunne mærkes for at være en lovovertrædelse, og dertil er en marekdandel på omkring en procent for lidt. I Konkurrencestyrelsens materiale er ikke påvist konkurrencebegrænsning, hedder det i en fælles udtalelse fra de syv banker, Møns bank, Lokalbanken i Nordsjælland, Skælskør Bank, Lollands Bank, Vordingborg Bank, Totalbanken på Fyn samt DiBa Bank i Næstved.

I en skrivelse på over 100 sider tilbageviser de styrelsens påstande. Her henviser de til deres priser og ydelser. De fremfører blandt andet, at deres erfaringsudveksling blandt andet betyder, at de er bedre rustet mod de store konkurrenter, der sidder på mellem 98 og 99 procent af markedet.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App