Bankdirektører i krakkede banker forgyldes

Foto: TV ØST

Direktionen i den statsejede Roskilde Bank var i 2009 statens dyreste.

Direktører i krakkede banker forgyldes.

Det er ikke så skidt at gå ned med en bank. Faktisk huser statens skraldespandsselskab for krakkede banker, Finansiel Stabilitet, nogle af det offentliges dyreste direktører.

I flere af de krakkede banker giver direktørerne lønmæssigt baghjul til cheferne i offentlige selskaber som Dong Energy og DSB. Det skriver LO's Ugebrev, A4.

Direktionen i den statsejede Roskilde Bank var i 2009 med en samlet løn på 15,3 millioner kroner statens dyreste.

Professor Finn Østrup ved Handelshøjskolen CBS finder aflønningen ude af proportioner.

- Det er helt uhørt, når vi tænker på, at det er statens penge. I både USA og Schweiz har vi set eksempler på, at bankdirektører har givet afkald på store bonusser, fordi de føler et medansvar for deres bankers ulykke, siger han til Ugebrevet A4.

Både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er forundrede over direktionsudgifterne. Men økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) siger, at Finansiel Stabilitet ved overtagelsen af en nødlidende bank også overtager bankens kontrakter.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App