Bank Trelleborg-undersøgelse færdig

Foto: TV ØST

Den længe ventede Bank Trelleborg-undersøgelse fra to uvildige revisorer er nu klar.

Men deres konklusion bliver først offentliggjort om ca. 14 dage, fortæller Mogens Andersen fra Mortensen & Beierholm, som er en af de to revisorer bag den omfattende undersøgelse. Det skriver Sjællandske.

- Vi havde jo ellers håbet, at resultatet kunne foreligge nu, og det gør det for så vidt også. Men de, som skal stå for den interne kvalitetskontrol, er på ferie, så vores rapport kommer først lige omkring den 1. august, fortæller Mogens Andersen

Undersøgelsen, der skal klarlægge, om prisfastsættelsen af aktierne i Bank Trelleborg gik ordentligt til, da Sydbank opkøbte banken i januar i år har været på vej i godt og vel tre måneder. Selv om revisoren ikke vil afsløre undersøgelsens resultat lige nu, fortæller Mogens Andersen, at der blandt revisorerne er enighed om resultatet.

Læs mere om trelleborg-sagen

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App