Bank forsøger at hverve konfirmander som kunder

Det er ikke kun kjolen, der snørres, når de unge bliver konfirmeret. Banken forsøger at snørre konfirmanderne til at oprette en konto. Sparekassen Sjælland deler reklame forklædt som et lykønskningstelegram ud til de nybagte konfirmander.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Sct. Bendts Kirke i Ringsted er det ikke kun familie og venner, der vil gratulere konfirmanterne. Den lokale Sparekassen Sjælland vil også være med, skriver Politiken. I neutrale hvide kuverter smykket med et enkelt Dannebrog er hver enkelt konfirmands navn håndskrevet. Og 'telegrammet' bliver afleveret i kirken. Men når konfirmanderne åbner 'telegrammet', viser det sig bare at være en reklame.

-Jeg synes, det er usmageligt. Det hører heller ikke hjemme på denne dag, siger Helle Søndergaard Hansen, hvis datter blev konfirmeret sidste søndag.

Forbrugerrådets formand, Camilla Hersom, er ikke tilfreds med metoden: -Der er noget, som føles forkert - noget etisk er overtrådt.

Forbrugerrådet og Finanstilsynet er heller ikke i tvivl. Den slags markedsføring af banken over for konfirmander er i strid med loven.

Underdirektør i Sparekassen Sjælland, Lars Petersson, mener, at banken har taget tilstrækkeligt med hensyn, når den i konfirmationstelegrammerne fortæller de unge om højrentekontoen:

-Vi synes, vi henvender os på en sober måde med et attraktivt tilbud. Når man er 13-14 år, tror jeg godt man kan se, at det er fra Sparekassen Sjælland, siger han.


Nyhedsoverblik