Banebrydende forskning i Næstved

Næstved Sygehus skal stå i spidsen for den danske indsats i et stort europæisk forskningsprojekt med 10.000 kræftramte patienter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kemoterapi i forbindelse med kræftbehandling er forbundet med mange og svære bivirkninger. Derfor igangsættes et nyt europæisk forskningsprojekt fra 1. september, der skal afklare, om det er muligt at halvere kemoterapien i nogle kræftbehandlinger.

Næstved Sygehus står i spidsen for den danske indsats i forsøget, der indvolverer 10.000 kræftramte fra hele europa med tyk- og endetarmskræft. Halvdelen vil få kemoterapi i de normale 24 uger, mens den anden halvdel kun får 12 uger. Forskningen skal så vise, om de to grupper kommer lige godt igennem behandlingsforløbet uden tilbagefald.

- Den kræftbehandling vi kan give i dag til den type kræftpatienter er blevet meget effektiv, og nu vil vi forsøge at mindske bivirkningerne, siger Niels Henrik Holländer, der er Ledende Overlæge på Onokologisk afdeling på Næstved Sygehus.

De første forskningsresultater forventes at ligge klar om fem år.


Nyhedsoverblik