Bandidos vil blive i Holbæk

Bandidos har endnu ikke fundet et nyt klubhus i Holbæk, men rockerne understreger, at de bliver i byen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selvom Bandidos har solgt klubhuset i Holbæk til kommunen, skal indbyggerne ikke regne med at rockerne forsvinder fra bybilledet. Det skriver dagbladet Nordvestnyt.

Klubhuset i Vestergade blev for to uger siden solgt til kommunen, men det betyder ikke, at Bandidos forlader Holbæk.

Præsidenten for Bandidos Holbæk, Michael Ziegler, fortæller til  avisen, at rockerklubben stadig vil være repræsenteret i byen.

Han vil ikke sige, om den køber et nyt klubhus eller ej, men han understreger, at Bandidos fortsætter i Holbæk – på den ene eller anden måde.


Nyhedsoverblik